Gå til hoved indhold

Støtte til unge fra misbrugsramte familier

Beskrivelse

Novavi Ung Revers er et gratis tilbud til børn og unge under 25 år, som er vokset op med en forælder, der har eller har haft et styrende forbrug af alkohol eller andre rusmidler.
Vi har 8 afdelinger, hvoraf den ene ligger på Jægersborgvej 66 i Lyngby. Her kommer der børn, unge og forældre fra Gentofte Kommune, som ønsker specialiserede samtaler og/eller terapi.
Forløbene i Ung Revers er gratis og uden ventetid.

Når en forælder har problemer med et styrende forbrug af alkohol eller andre rusmidler, påvirker det hele familien. Vi kender til de måder som rusmidler påvirker familier på og vi ved hvor store konsekvenser det kan have at vokse op i hjem med en forælder, der har et styrende forbrug af alkohol og/eller stoffer.

Som forælder, fagperson eller ung, kan du tage kontakt til os om både stort og småt . Vi deler viden og støtter til at de voksne rundt om barnet/den unge, ved hvornår og hvordan de skal reagere, hvis de oplever mistrivsel samtidig med, at en forælder har et styrende forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler.

Alle børn og unge er forskellige og derfor møder vi barnet/den unge, dér hvor han/hun er. Vi tilpasser forløbet til barnet/den unges behov og den situation han/hun er i.

Forløbene i Ung Revers er finansieret af Social -og Boligstyrelsen

Læs mere på Ung Revers Hjemmeside

Du er altid velkommen til at tage direkte kontakt til vores behandler Mia tlf. 61879086, mail miaa@novavi.dk eller Marianne 30304775, mail maje@novavi.dk.

Arrangør: Ung Revers