Sådan hjælper netværkshuset nye borgere
Beskrivelse
Kom forbi standen og hør mere om, hvordan du kan blive en del af netværkshuset og hjælpe nye borgere i kommunen, om hvordan det er at være frivillig og bruger af huset. Hør personlige fortællinger fra unge der tidligere fik hjælp af frivillige i Netværkshuset og deres vej ind i uddannelse og job i Danmark.
Netværkshuset tilbyder kontaktpersoner/venskabsfamilier, lektiehjælp til børn og unge, dansk sprogtræning for voksne, hverdagsrådgivning i kontakt med offentlige myndigheder, hjælp med jobsøgning, holder oplysende oplæg og workshops for både brugere og frivillige, udflugter, fællesspisningsarrangementer og andre integrationsfremmende aktiviteter.
”Netværkshuset Gentofte – En del af DRC Dansk Flygtningehjælp er en frivillig organisation med formålet af støtte flygtninge og etniske minoriteters integration og optagelse i det danske samfund. Netværkshuset er et aktivitetshus der summer af liv og danner grobund for mange tværkulturelle relationer og venskaber i Gentofte. De frivillige i Netværkshuset brænder for at byde nye borgere godt velkommen til Danmark og hjælpe dem i mødet med de danske systemer.
Vi glæder os meget til at møde dig i vores stand til Gentofte Mødes!
Arrangør: Netværkshuset i Gentofte Kommune