Mød Gentoftes borgerrådgiver
Mød Gentofte Kommunes borgerrådgiver, Tina Hering Jepsen, og få et indblik i hendes arbejde med at støtte borgerne, når samarbejdet med kommunen bliver svært eller er gået i hårdknude
Beskrivelse
Kom forbi Markedspladsen og mød Gentofte Kommunes borgerrådgiver, Tina Hering Jepsen.
Her vil hun fortælle om sin rolle i at forbedre kommunikationen mellem borgerne og kommunen, samt hvordan hun arbejder for, at borgerne får den hjælp og vejledning, de har brug for. Hør hvordan hun kan støtte dig i at forstå kommunale breve og afgørelser, samt sikre en konstruktiv dialog og et godt samarbejde med kommunen.
Tina Hering Jepsen ser frem til at møde dig og fortælle om sit arbejde – og om hvordan hun står til rådighed for alle borgere i Gentofte Kommune.
Arrangør: Gentofte Kommune