Debat: Samfundets frivillige kræfter og fremtiden
Beskrivelse
Gentofte har et stærkt foreningsliv og mange frivillige, men kommunen står også over for udfordringer som mangel på arbejdskraft og nye sociale problemer som ensomhed og mistrivsel.
Er den offentlige sektor i stand til at levere den velfærd, som danskerne ønsker? Hvordan kan frivillige organisationer bidrage til et bedre velfærdssamfund? Hvilke rammevilkår er nødvendige for at styrke frivilligheden og Forenings-Danmark? Og hvordan kan kommunerne motiveres til at investere i de frivillige kræfter?
Deltag i en spændende debat baseret på Mads Roke Clausen nye bog Det Civile Potentiale, med et panel bestående af :
- Michael Fenger (C), borgmester og repræsentant for KL
- Lars Bo Winther (A), kandidat til folketinget
- Leyla Fatima Lavrsen, centerleder i Frivilligcenter Gentofte
- Thomas Ølgaard, Lions Club Hellerup
Moderator: Jesper Bjørn Larsen, Redaktør for Villabyerne
Arrangør: Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte