Gå til hoved indhold

Plads til fordybelse i en digital verden?

Hvordan kan vi skabe en styrket læsekultur hos børn og unge?

Beskrivelse

Børn og unges læsning er udfordret, fordybelsen har svære vilkår, samtidig med at medieudviklingen suser derudaf. Hvad skal der til, hvis vi skal lykkes med at styrke børn og unges læsning, på tværs af hverdagen i skole, hjem og i fritiden?
Læsning er godt for meget: Vi bliver bedre til indlæring, klogere på verden omkring os, det giver os ro og fordybelse, og kan sågar gøre os til bedre og mere empatiske mennesker. Alligevel bliver der talt om dalende læsenyst og læsekompetencer blandt børn og unge.

Mød kommunalbestyrelsesmedlem fra Det Konservative Folkeparti og formand for børneudvalget Christina Benedicte Wex, bibliotekschef Maria Bruun, skoleleder på Tjørnegårdsskolen Jakob Lykke, børnebogsillustrator og forælder i kommunen Tea Bendix, til en samtale om børns læsning.

Vi stiller spørgsmål og folder perspektiver ud på hvis ansvar det er at løfte børn og unges læsning? Hvordan skaber vi varige læsefællesskaber? Og hvordan vi kan skabe en læsekultur, ikke som modspil, men som en parallel til den medieudvikling der er.

Deltag i samtalen om hvordan vi kan styrke børn og unges læsekultur.

Arrangør: Gentofte Bibliotekerne