Hvordan kommer vi i mål med at nedbringe CO2?
Beskrivelse
Hvordan kommer vi i mål med at nedbringe CO2 med 90% i 2030?
Deltag i debatten om fremtidens trafik, hvor sikkerhed, sundhed, sjov, og social ansvarlighed går hånd i hånd med klimahensyn og CO2-besparelser.
Vi starter med inspirerende oplæg fra klimaformidler og meteorolog Jesper Theilgaard samt formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Karen Riis Kjølbye, der præsenterer deres visioner for en bæredygtig transportudvikling.
Herefter inviteres publikum til en åben diskussion, hvor vi sammen vil prioritere løsninger, der kan bringes videre til politikerne.
Debatten styres af tre af Gentofte Kommunes klimaambassadører, Ulla Eikard, Bo Christiansen og Annette Blegvad, som er aktive i netværket Ordrup Innovation 2030.
Vi opfordrer alle kommunalpolitikere, klimaambassadører og borgere til at deltage og dele deres synspunkter, så vi i fællesskab kan finde de mest effektive løsninger til at ændre vores transportvaner og opnå Gentofte Kommunes mål om at reducere CO2-udledningen med 90 % inden 2030.
Arrangør: Ordrup Innovation 2023